23948sdkhjf
Log in or create to bookmark articles
Get access to all content on Life Science Nordic
No commitment or card information required
Applies to personal subscription only.
Contact us for a enterprise solution.
Advertisement
Advertisement

FOA og Ældresagen: Ældre skal ikke tvinges i forløb

Både FOA og Ældresagen håber, at hjælp-til-selvhjælps-forløbet bliver et tilbud til de ældre - ikke tvang.
Advertisement

Hjemmehjælpernes fagorganisation FOA er bange for, at ældre bliver tvunget ind i et hjælp-til-selvhjælps-forløb af landets kommuner, når kommunerne skal vurdere, om de ældre skal have hjemmehjælp.

- Som vi læser aftaleteksten, så lyder det som om, det er et tilbud, man får, men hvis man læser længere ned i teksten, så ser det ud som om, at det er kommunen, der skal vurdere, om man skal deltage i forløbet eller ej.

Advertisement

- Vi synes, det skal være en faglig bedømmelse af den enkelte ældre. Man skal huske på, at der er ældre, som ikke kan rehabiliteres. Det synes jeg, at man glemmer i denne diskussion, siger sektorformand hos FOA, Karen Stæhr.

I den nye hjemmehjælpsaftale, som regeringen har indgået sammen med Liberal Alliance, SF, Dansk Folkeparti og De Konservative, pålægges det kommunerne at tilbyde et hjælp-til-selvhjælps-forløb.

Advertisement

Men forløbet skal være et tilbud, mener FOA.

Og det er Ældresagen enige i.

- Det er helt afgørende, at hjælp til selvhjælp er et tilbud til borgeren, og at der fortsat er hjælp og støtte til dem, der ikke magter det selv, siger Bjarne Hastrup, administrerende direktør i Ældresagen.

Ældresagen er glade for, at der i aftalen er lagt op til, at der både er fokus på at øge ældre borgeres kontrol over egen hverdag, og at de svageste ældre skal have den hjælp, de har brug for med større tryghed end i dag.

Advertisement

Bjarne Hastrup håber, at kommunerne vil holde sig til den linje.

- Det skal være krystalklart, at borgeren kan fravælge tilbuddet om rehabilitering. Loven skal indeholde en kattelem, så man har mulighed for at sige nej til rehabilitering, hvis man ikke magter det, siger Bjarne Hastrup.

Ud over at kommunerne skal pålægges at tilbyde hjælp til selvhjælp, så er der i aftalen også fokus på, at hjemmeplejen skal hjælpe ensomme ældre.

Advertisement

Det projekt vil i første omgang blive tilbudt i 10-15 kommuner, men hvis det bliver en succes, så vil det blive udbredt til hele landet.

/ritzau/

Advertisement
MedtechNews See topic
Advertisement Advertisement
BREAKING
{{ article.headline }}
0.031|